Danska brúðarvísan Isaaks giftermaal (I ærlige brudefolk giver paa akt) er, eins og aðrir sálmar frá hesum tíðarskeiðinum, ein beinleiðis endurforteljing av 24. kapitli í fyrstu Mósubók. Her er hetta í danskari týðing:

v1  Abraham var blevet gammel, højt oppe i årene, og Herren havde velsignet ham på alle måder. v2  Nu sagde Abraham til sin træl, den ældste i hans hus, ham som stod for alt, hvad han ejede: »Læg din hånd under min lænd, v3  så vil jeg tage dig i ed ved Herren, himlens og jordens Gud, på, at du ikke må tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her, hvor jeg bor. v4  Men du skal rejse til mit land og min slægt og hente en kone til min søn Isak.« v5  Trællen sagde til ham: »Måske vil kvinden ikke følge med til landet her; skal jeg så bringe din søn tilbage til det land, du forlod?« v6  Men Abraham svarede: »Vogt dig for at bringe min søn tilbage dertil! v7  Herren, himlens Gud, som tog mig fra min fars hus og fra mit fædreland, og som talte til mig og tilsvor mig, at han ville give dette land til mine efterkommere, han vil sende sin engel foran dig, så du kan hente en kone til min søn derfra. v8  Hvis kvinden ikke vil følge med, er du løst fra din ed til mig. Men du må ikke bringe min søn tilbage dertil!« v9  Så lagde trællen hånden under sin herre Abrahams lænd og gav ham sin ed på det.

v10  Trællen tog nu ti af sin herres kameler, og han tog alt godt med fra sin herre. Så begav han sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim. v11  Ved brønden uden for byen lod han kamelerne lægge sig; det var hen imod aften, ved den tid kvinderne går ud for at hente vand. v12  Så bad han: »Herre, min herre Abrahams Gud, vis den godhed mod min herre Abraham, at det må lykkes for mig i dag. v13  Her står jeg ved kilden, hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand. v14  Når jeg nu siger til en pige: Ræk mig krukken, så jeg kan få noget at drikke, og hun svarer: Drik bare! Jeg vil også give dine kameler vand, så er det hende, du har bestemt til din tjener Isak. På den måde kan jeg vide, at du viser godhed mod min herre.«

v15  Næppe havde han sagt det, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun var datter af Betuel, som var søn af Milka, der var gift med Abrahams bror Nakor. v16  Pigen var meget smuk. Hun var jomfru og havde aldrig været sammen med en mand. Hun gik ned til kilden, fyldte sin krukke og gik op igen. v17  Trællen løb hende i møde og sagde: »Giv mig noget at drikke af krukken.« v18  Hun svarede: »Drik, herre!« og tog hurtigt krukken ned i hånden og lod ham drikke. v19  Da han havde slukket sin tørst, sagde hun: »Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så de kan få slukket deres tørst.« v20  Hurtigt tømte hun krukken i truget og løb tilbage til brønden og øste vand op til alle hans kameler. v21  Manden stod tavs og betragtede hende for at se, om Herren havde ladet hans ærinde lykkes eller ej. v22  Da kamelerne havde slukket deres tørst, tog manden en næsering af guld, der vejede en beka, og to armringe af guld, der vejede ti sekel; dem satte han på hendes arme. v23  Så sagde han til hende: »Sig mig, hvem du er datter af! Er der plads til, at vi kan overnatte i din fars hus?« v24  Hun svarede: »Jeg er datter af Betuel, som Milka fødte Nakor.« v25  Og hun fortsatte: »Vi har rigeligt strå og foder, og der er også plads til at overnatte.« v26  Da bøjede manden sig dybt for Herren v27  og sagde: »Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han ikke har svigtet sin godhed og trofasthed mod min herre. Herren har ført mig ad vejen til min herres brors hus.«

v28  Pigen løb hjem og fortalte sin mors familie, hvad der var sket. v29  Rebekka havde en bror, der hed Laban. Han løb ud til manden ude ved kilden. v30  Da han havde set næseringen og armringene på sin søsters arme, og da han havde hørt sin søster Rebekka fortælle, hvad manden havde sagt til hende, gik han ud til manden, der stadig stod med kamelerne ved kilden. v31  Han sagde: »Kom, du Herrens velsignede! Hvorfor står du herude, når jeg har ryddet op i huset og gjort plads til kamelerne?« v32  Så kom manden med hjem og læssede af kamelerne. Han fik strå og foder til kamelerne, og han fik vand, så han selv og de mænd, der var med ham, kunne vaske støvet af fødderne. v33  Så blev der sat mad frem for ham, men han sagde: »Jeg vil ikke spise, før jeg har fortalt, hvad mit ærinde er.« »Fortæl,« sagde Laban. v34  Så sagde han: »Jeg er Abrahams træl. v35  Herren har velsignet min herre, og han er blevet meget velstående. Han har givet ham får og køer, sølv og guld, trælle og trælkvinder, kameler og æsler. v36  Min herres hustru Sara har født ham en søn i sin alderdom, og ham har han overladt alt, hvad han ejer. v37  Min herre tog mig i ed og sagde: Du må ikke tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her i landet, hvor jeg bor. v38  Men du skal rejse til min fars hus og min slægt og hente en kone til min søn. v39  Jeg sagde til min herre: Måske vil kvinden ikke følge med, v40  men han svarede: Herren, for hvis ansigt jeg vandrer, vil sende sin engel med dig og lade dit ærinde lykkes, så du tager en kone til min søn fra min slægt og min fars hus. v41  Men du skal være løst fra eden til mig, hvis du kommer til min slægt, og de ikke vil lade dig få hende. Så er du løst fra eden til mig. v42  Da jeg i dag kom til kilden, bad jeg: Herre, min herre Abrahams Gud! Gid du dog ville lade mit ærinde lykkes! v43  Her står jeg ved kilden. Når der kommer en pige for at hente vand, og jeg siger til hende: Giv mig noget at drikke af krukken, v44  og hun svarer mig: Drik du bare! Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så er det hende, Herren har bestemt til min herres søn. v45  Næppe havde jeg sagt dette ved mig selv, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun gik ned til kilden og øste vand, og jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke! v46  Hun tog hurtigt krukken ned og sagde: Drik! Jeg vil også give dine kameler vand. Jeg drak så, og hun gav også kamelerne vand. v47  Jeg spurgte hende, hvem hun var datter af, og hun svarede, at hun var datter af Betuel, som Milka fødte Nakor. Så satte jeg næseringen i hendes næse og armringene på hendes arme. v48  Jeg bøjede mig dybt for Herren, og jeg priste Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han havde ført mig ad den rette vej, så jeg kunne hente min herres brordatter til hans søn. v49  Lad mig nu vide, om I vil vise godhed og trofasthed mod min herre eller ej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.«

v50  Laban og Betuel svarede: »Dette kommer fra Herren. Vi kan intet sige til det! v51  Dér har du Rebekka, tag hende med og rejs hjem, så din herres søn kan få hende til kone, sådan som Herren har bestemt.« v52  Da Abrahams træl hørte deres ord, kastede han sig til jorden for Herren. v53  Derpå tog han sølvsmykker og guldsmykker og klæder frem og gav Rebekka dem. Hendes bror og hendes mor gav han kostbare gaver. v54  Da han og hans mænd havde spist og drukket, overnattede de, og da de stod op næste morgen, sagde han: »Lad mig rejse hjem til min herre.« v55  Hendes bror og hendes mor sagde: »Lad pigen blive hos os en halv snes dage; derefter kan hun rejse.« v56  Men han svarede: »I må ikke sinke mig nu, da Herren har ladet mit ærinde lykkes. Lad mig rejse hjem til min herre.« v57  De svarede: »Lad os kalde på pigen og spørge hende selv.« v58  De kaldte på Rebekka og spurgte hende, om hun ville rejse med manden, og hun sagde ja. v59  Så tog de afsked med deres søster Rebekka og hendes amme og med Abrahams træl og hans mænd. v60  De velsignede Rebekka og sagde til hende: »Måtte du, vor søster, blive til titusinders tusinder og dine efterkommere erobre deres fjenders porte!« v61  Så satte Rebekka og hendes piger sig op på kamelerne og red bag efter manden. Trællen tog Rebekka med og drog hjem.

v62  Isak var kommet fra Be'er-Lahaj-Ro'i; han boede i Sydlandet. v63  Isak gik tur ud i marken ved aftenstid, og da han så op, fik han øje på nogle kameler, der kom mod ham. v64  Da Rebekka fik øje på Isak, lod hun sig glide ned fra kamelen v65  og spurgte trællen: »Hvem er den mand, som kommer os i møde dér på marken?« Trællen svarede: »Det er min herre,« og så dækkede hun sit ansigt med et slør. v66  Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde gjort, v67  og Isak førte Rebekka ind i sin mor Saras telt og tog hende til kone. Isak elskede hende og kom over sin mors død.