Kvæðasavn

De vare vel syv og syvsindstyve

Onnur heiti:
Marsk Stig, 1286, IV
Den fierde vise om Marsk Stig

Uppskrift: DKF 26.
Far til yvirlit yvir allar uppskriftir.

1. De vare vel syv og syvsindstyve,
de mødtes på den hede:
»Hvad skulle vi nu begynde for råd,
den herre er slagen til døde.«

Men vi ere drevne af Dannemark.

2. »Den herre er slagen og lagt udi lig,
vi have vor fred forbrudt;
vi kunne i riget ej bygge eller bo,
vi ere af landet udskudt.«

3. »Vi ville ride til Skanderborg,
og dronningen ville vi gæste;
vi høre nu, hvor den frue hun må,
før vi af landet rejse.«

4. »Hun plejer at spotte og drive for spe,
hun måtte det nu forgætte;
nu er der ild udi spotterens hus,
hun må det lide med rette.«

5. Og marsk Stig sætter sig til sin hest,
han agtede det så ringe;
så rider han til Skanderborg,
han lader sin ganger springe.

6. Det var dannerdronning så bold,
hun ud ad vinduet ser:
»Hisset ser jeg ungen herr marsk Stig
med jernklædte hofmænd fler.«

7. »Velkommen, marsk Stig, selvgjort konning,
du få din rette løn;
lever han unge kong Erik i år,
du napper vel deraf røn.«

8. »Ikke er jeg en selvgjort konge,
endog du siger nu så;
alt var det drosten herr Lovmand,
sidst i din arm han lå.«

9. »Så lidet agted du kong Eriks død,
så lidet agter du den kvide,
medens du haver drosten herr Lovmand,
at han sover hos din side.«

10. »Og skam få alle de hellede lede,
som min kære herre vog,
så få både du og alle dine,
mig siger slig safden på.«

11. Det meldte herre Christopher så brat,
han var udi sinde ikke blød;
»Alt er denne her ikke ringe en bod
for min kære faders død.«

12. Det meldte herre Erik Eriksøn,
så liden som han monne være:
»Forvist skalt du af Danmark rømme,
om jeg skal kronen bære.«

13. »Og skal jeg ud af landet rømme
og ligge på vandet hint kolde,
så mangen skal jeg enke gøre
og helst udaf de bolde.«

14. »Og skal jeg rømme af Danmark ud
og ligge udi skov og skjul,
min føde vil jeg udi Danmark hente
både vinter, sommer og jul.«

15. Så red han fra Skanderborg,
slog op med højre hænde;
så red han til Molderup hjem,
fru Ingeborg der at finde.

16. Det var unge herr marsk Stig,
han tog hende i sin arm:
»Nu ligger han vejen, kong Erik,
dig gjorde både spot og harm.«

17. »Hvad heller vilt du en fattig kvinde være
og følge en fredløs mand;
eller du vilt være en slegfredviv
og bære det hadingsnavn?«

18. »Ikke vil jeg bære det hadingsnavn,
kunne jeg end dronning blive;
tak have I min ædle herre,
den udyd tog af live.«

19. »Grever og riddere vi have til slægt
og flest ud af de fromme;
ikke ræddes I for det lidet barn,
for ham af landet at rømme.«

20. »Grev Jacob af Halland og herr Peder Pårs
med Jacob Blåfod tillige,
Åge Kagge og herr Claus Hallandsfar,
Ove Dyre, de ville ej svige.«

21. »Kong Erik af Norge, en konning gæv,
I række hannem hånden hin hvide;
han er på folk og skib så rig,
I må vel på hannem lide.«

22. »I lade opbygge et hus på Hjelm,
I lade det bygge så fast;
så ræddes I ikke for pil eller skud,
ej heller for blidekast.«

23. »Nu haver jeg båret min sorg udi løn
i vintre ni, ej færre;
mit hjerte det er i kvale lagt,
I have godnat, min herre.«

24. Herr marsk Stig tog hende i sin arm:
»Gud lade os begge vel fare;
mig tykkes nu være mest på mit gavn,
jeg priser de norske skære.«

25. Herr marsk Stig tog til Hjelm så brat,
og så tog han det ind;
det vil jeg for sanden sige,
der blegned så mangen kind.

26. Marsk Stig bygger et hus på Hjelm;
han bygde det i så brat,
det siger jeg Eder på min tro,
tre dage og en nat.

27. Marsk Stig lader bygge et hus af ny
med mure og højen tinde;
der lå for både tyske og danske,
de kunne hannem intet afvinde.

28. Den bonde han ganger på marken ud,
og sår han der sit korn:
»Hjælp os Gud Fader i Himmerig,
og haver nu Hjelm fået horn.«

29. »Gud nåde os arme bønder grå,
at Glipping skulle regere;
om han til verden ufødder var,
da havde det gået os bedre.«

30. »De store ege, i skoven stå,
når de udi storm omfalde,
da slå de ned både hassel og birk
og andre små ymper med alle.«

31. »Hvad konger og høvdinger sig forse,
det går ud over de arme;
thi nåde os Gud, vi fattige bønder,
og sig over os forbarme.«

Men de ere drevne af Dannemark.