Kvæðasavn

Rane Jonsens giftermaal

Annað heiti:
Ranild beder lægge sadel på hest

Uppskrift: DKF 29.
Far til yvirlit yvir allar uppskriftir.

1. Ranild beder lægge sadel på hest;
det er mig ofte før sagt;
hin rige algreve vil jeg gæste,
endog at jeg er udlagt
af venner og frænderne mine.

2. Og Ranild kom der ridende i gård,
ude stod algreven, svøbt i mård.

3. »Her står I, algreve, svøbt i skind,
ville I følge mig til Kristine ind?«

4. Det da meldte hendes moder kær:
»Ikke da haver du fæstemø her.«

5. »Og kan jeg ikke min fæstemø få,
jeg brænder op alt det gods, I å.«

6. »Førend du brænder vort gods til men,
du tage din fæstemø, rid så hen!«

7. De sloge over hende den kåbe blå;
løfted hende på Ranilds ganger grå.

8. De havde ikke andet til brudeseng
end skov og mark og nyslagen eng.

9. »Og havde I ladet kong Erik leve,
da havde vi vel i landet blevet.«

10. Han slog hende over tavlebord:
»For gæster skulle man føje sine ord.«

11. Han slog hende ved kinden rød:
»Jeg voldte dog ikke kong Eriks død.«

12. »Skoven haver øren og marken øjne;
det er mig ofte før sagt;
liden Kirsten, vi ere af landet fløjne;«
endog at jeg er udlagt
af venner og frænderne mine.