Kvæðasavn

Svend Felding

Annað heiti:
Svend Felding sidder på Helsingborg

Uppskrift: DKF 50.
Far til yvirlit yvir allar uppskriftir.

1. Svend Felding sidder på Helsingborg,
og roser han af sin færd;
og han var sig både mild og blid,
han gjorded sig med sit sværd.

Svend Felding drager ud,
Svend Felding udrider.

2. Svend Felding lover sig en pilegrimsgang
alt ind til Rom at gange.
Og det loved alle danske pilgrim',
at han skulle did hen komme.

3. Og de rede ud af Dannemark,
de vare ikkun pilegrimme to,
og de gæsted dennem udi en stad,
han hedder Høfdingsø.

4. De gæsted dennem en hovedstad,
han hedder Høfdingsø,
og de gæsted dennem en stolt jomfru,
hun var så væn en mø.

5. Hun sætte Svend Felding øverst til bords
blandt andre riddere i skare;
og da spurgte den stolte jomfru,
alt hveden de kommen vare.

6. »I ere ingen fattige pilegrim,
os haver i aften gæst;
jeg ser det på Eders skjorte små,
hun er med røde guld fæst.«

7. »Jeg ser det på Eders skjorte små,
hun er med røde guld fæst,
at I er konge af Dannemark,
thi ville I vide vort bedste.«

8. »Ikke er jeg konge af Dannemark,
og jeg rider ikke så stærk;
jeg er en fattig pilegrim,
er født i Dannemark.«

9. »Hør I det, min skønne jomfru,
I lader Eder ikke fortykke;
der fødes børn i Dannemark
og end hver med sin lykke.«

10. Og alt da sad den stolte jomfru,
der hun syede silkesøm;
for hver en søm, hun syede,
hendes øjne runde i strøm.

11. »Og høre I det, min stolte jomfru,
og hvi sørge I så såre?
I sige mig noget af Eders våde,
jeg løser Eder af den fare.«

12. »Her er en rise på vort land,
han vil vort land forøde;
han vil ikke have andet til kost
end fruer og jomfruer til føde.«

13. »Her er en trold nu på vort land,
han vil vort land fordrive,
uden vi kunne få den samme mand,
som dysten tør med hannem ride.«

14. »Jeg haver det alle mine dage hørt,
de danske mænd ere så fromme;
jeg takker nu Gud i Himmerig,
her måtte en af dem komme.«

15. »Og havde jeg hest og havde jeg harnisk,
min ryg var ret til måde,
da vilde jeg for Eder, min stolte jomfru,
med hannem bryde en stage.«

16. Og de ledte frem trehundrede heste,
og de vare alle hvide;
den første Svend Felding sin sadel pålagde,
han bugned til jorden som en tige.

17. Og de ledte ud de spanske ørs,
deres øjne de vare så lyse;
Svend Felding strøg dem tømme over hoved,
så snart lode de sig kyse.

18. Og det var herre Svend Felding,
han klagede sig så såre:
»Havde jeg en hest af Dannemark,
havde ædt af Dannemarks foder.«

19. »Jeg førde med mig af Dannemark
vel femten gode guldringe;
havde jeg nu af Jutland en hest,
de skulle alle for hannem springe.«

20. Og der kom gangendes en møllermand
så listelig over den mark:
»Og jeg har mig en dannebroget hest,
er født i Dannemark.«

21. »Og jeg har mig en dannebroget hest,
er født i Sæbylund;
hver en gang, han til møllen går,
han bær vel femti pund.«

22. »Hør du gode møllermand,
du lad mig hesten se,
og ere vi begge danske to,
vi styre vel vælske tre.«

23. Den tid, da hesten den kom frem,
da var han, som mølleren sagde:
med højen hofte og breden bringe;
Svend Felding sin sadel pålagde.

24. Han drog af sine handsker små,
- hans hænder vare meget hvide -,
og selv gjorded han sin gode hest;
på svenden turde han ikke lide.

25. Han gjorded sin hest med sadelgjord
og så med sadelgjorde tre;
det første hesten rakte sig,
og sønder ginge alle de.

26. Han gjorded sin hest så overmåde fast,
og mest alt over det tykke;
hesten faldt for hannem på knæ,
og gjorden udi ti stykker.

27. »Og jeg gik mig af Dannemark
med femten gode guldringe;
havde jeg en sadelgjord for dem,
da ville jeg lade dem springe.«

28. »Sende I bud så bradelig,
hen over den grønne hede;
I lade den skønne jomfru tilsige,
hun lader en sadelgjord rede.«

29. Femten vare de stolte jomfruer,
som slyngede guld med alle,
før de kunne få den sadelgjord,
Svend Feldings hest kunne holde.

30. De fruer af Hummer, de fruer af Pommer,
og mange jomfruer flere,
de slynged både guld og silketøg,
som dannebroget hest skulle bære.

31. Det var årle om morgen,
den sadelgjord var rede:
syv alen lang og kvarter tyk,
fem spande udi sin bredde.

32. Den tid den hest han var nu gjord',
og da var han så vred,
at ingen af Østerige kongens mænd
de torde til hannem se.

33. »Og hør du det, min gode hest,
og haver du mandevid,
jeg skal dig en prikke linne,
alt før jeg stiger til dig.«

34. »Og hør du det, min gode hest,
du springer som bukkekid;
her må I se, alle tyske ridder',
hvad danske mænd have for sæd.«

35. »I tage nu det kronet spær,
jeg har det forlovet at føre;
I hente mig hid min skudemast,
jeg mægter den vel at røre.«

36. Det første ridt de sammen rede,
djævelen han var fuld stærk;
begge deres heste i knæerne ginge,
og spærrene drev i mark.

37. »Og det er ingen dyst at ride,
jeg vil ikkun hesten prøve;
du mød mig i morgen på dette sted,
jeg skal dig en krogstød give.«

38. Svend Felding går sig om kirkegård
han lader sig vel berette,
og så lod han sin brynje beslå,
Vorherre lod han isætte.

39. »Og hør I det, min stolte jomfru,
I lader Eder ikke fortykke;
enten skal han sadelen rømme,
eller halsen udi stykker.«

40. Og der fulgte ud af staden med
tillige både mand og kvinde:
»Give det Gud Fader i Himmerig
Svend Felding han måtte vinde.«

41. »I lægge nu bort det smalle spær,
som I ere van at føre;
I tage mig hid min gode stålstang
i Danmark lod jeg den gøre.«

42. Det andet ridt de sammen red
- de helte vare begge så vrede -
troldens hals brast sønder i to,
hans hoved drev langt i hede.

43. Hans hoved i ni, hans ryg i fem,
hans ben i femten stykke;
så red han til den stolte jomfru,
hannem lysted da først at drikke.

44. Ud da ginge de riddere ni,
de toge Svend Felding af hest:
»Både land og rige vi Eder antvorde,
jomfruen, om I ville fæste.«

45. »Jeg haver mig en jomfru fæst
udi Østerlands kongerige;
for syv tønder af det røde guld
jeg vil hende ikke svige.«

46. »I lade ikkun bygge et muret hus
foruden ved Høfdingsø;
I spare der aldrig for danske pilegrim'
hverken god vin eller brød.«

47. Der spares ikke for danske hofmænd
hverken vin eller fuld god brød;
de bede godt for Svend Feldings navn,
han er for langen død.

Svend Felding drager ud,
Svend Felding udrider.