Kvæðasavn

Linden på Lindebjerg

Annað heiti:
På Lindholms bjerg, der stander en lind

Uppskrift: DKF 54.
Far til yvirlit yvir allar uppskriftir.

1. På Lindholms bjerg, der stander en lind,
som bugner til jorden med blade.
Herr Eskild har lokket den liden Kirstin,
sig snart til angest og våde.

Hende beder en ridder så lønlig.

2. Herr Eskild han ganger i stuen frem,
sin harnisk monne han op hænge;
liden Kirstin bad han være velkommen hjem,
»Hvor haver I været så længe?«

3. »Du tørst ikke ved at spørge,
du tørst ej efter mig lange;
en anden jomfru jeg haver fæst,
Gud unde mig hende at fange.«

4. »Lindholms bjerg, det giver jeg dig,
dertil mine møller ni,
en af mine svende så ypperlig,
og hvilken dig lyster af de.«

5. »Fra ager I ikke lokkede mig,
fra skov og grønnen eng;
men fra det jomfrukloster med svig
og fra min jomfruseng.«

6. »Jeg har slidt det skarlagen skøn,
alt siden jeg nam at gange,
jeg trolover ingen bondesøn,
en ridder kan jeg vel fange.«

7. »Du må aflægge dit skarlagen skøn,
og slide det vadmel grå,
og gerne trolove en bondesøn,
en ridder du aldrig kan få.«

8. Det var liden Kirstin på stand,
hun lader det lønnebrev skrive;
så sender hun det op på land
sin kære moder at give.

9. Meldte det hendes moder fin,
der hun det lønnebrev så:
»Gud nåde dig, liden Kirstin,
at dig faldt faderen fra.«

10. Herr Peder var i talen så snar
og svarede han hende så:
»Jeg mente, hun ej faderløs var,
så længe jeg leve må.«

11. Herr Peder han råbte straks på stand
og bad lægge sadel på hest:
»Jeg vil ride mig op på land
og være herr Eskilds gæst.«

12. Herr Peder rende så hastelig
og kom snart til den gård;
der stod herr Eskild og hviled sig,
han var vel svøbt i mår.

13. »Velkommen, velkommen hid til mig,
herr Peder, staldbroder min;
jeg har mjød i kælderen for dig,
dertil den klare vin.«

14. »Haver du mjød i kælderen for mig,
dertil den klareste vin,
da ville vi drikke bryllup hos dig,
med dig og liden Kirstin.«

15. »Lindholms bjerg jeg hende gav,
dertil mine møller ni,
og en af mine tjenere brav,
den hende bifalder af de.«

16. Herr Peder blev så vred i sind
og drog straks ud sit sværd:
»Om du ikke ægter liden Kirstin,
da skal du få en ufærd.«

17. Herr Peder blev så grum i sit mod,
thi tog han til sin kniv:
»Viltu ej ægte det ædle blod,
da skal det koste dit liv.«

18. Herr Eskild gav sit minde til,
at han ville hende fæste;
thi blev der glæde, jeg sige vil;
der kom straks fremmede gæste.

19. Der kom så mangen riddersøn
og ønskede dennem til lykke;
dertil så mangen jomfru skøn
den bryllupsdag at smykke.

20. Stor glæde blev der i gården da
blandt deres frænder gæve;
herr Eskild mon liden Kirstin få
i ære med hende at leve.

21. Herr Eskild drak bryllup med liden Kirstin,
der var stor lyst at høre;
hun blev ham given af stiffader sin;
det kunne herr Peder gøre.

22. De drukke bryllup i den gård,
og gæsterne vare så glade;
de levede sammen i mange år
med glæde og lystighed både.

23. Nu har liden Kirstin forsvundet sin nød
og al sin lønlige kvide;
hun får hver nat søvnen sød
alt hos sin kærestes side.

24. Nu lever hun med glæde og fryd
og haver forsvundet sin harm,
hendes hjerte var fuldt af ære og dyd,
thi sover hun i hans arm.

25. Gud give dem lykke og salighed,
som æren ville eftertragte;
Gud lade dem aldrig have fred,
sin kæreste vil foragte.

Hende beder en ridder så lønlig.