Kvæðasavn

Svend og hans søster

Annað heiti:
Jeg stod mig ved en bæk at to

Uppskrift: DKF 59.
Far til yvirlit yvir allar uppskriftir.

1. Jeg stod mig ved en bæk at to,
under lide,
og der kom ridende de riddere fro.
Hvor langt ville I,
herr Hogens sønner, udride?

2. Den ene red sin vej forbi,
den anden stod og snakked med mig.

3. »Skøn jomfru, skøn jomfru, trolov nu mig,
så godt et guldbånd giver jeg dig.«

4. »Hvad skulle jeg min fostermoder svare,
når hun så mig det guldbånd have?«

5. »Du sig, du gik dig nede ved strande,
du fanst det guldbånd på hviden sand.«

6. »Hvad skulle jeg svare fostermoder min,
når hun ser mig med blegen kind?«

7. »Når hun ser dig blege kind bære,
da sig, jeg vil dig hædre og ære.«

8. »Men vil du ikke trolove mig,
da sæt dig ned og snak med mig.«

9. »Du sæt dig ned på breden stene;
fortæl mig ud af frænder dine.«

10. »En aftenstund så var jeg fød;
før hanen gol, min moder var død.«

11. »Den tid de lagde min moder i grav,
da ringed det for min fader i stad.«

12. »Der de lagde min fader i grav,
da ringed det for mine søskend i stad.«

13. »Nu ere de alle døde,
som mig skulle klæde og føde.«

14. »Så nær som herr Svend min yngste broder,
han satte mig til min fostermoder.«

15. »Min fostermoder gav mig at die;
fremmede jomfruer lærte mig at sy.«

16. »Fremmede jomfruer lærte mig at sy,
jeg lærte mig selv til ære og dyd.«

17. »Det hør' jeg nu på talen din,
at du est kære søster min.«

18. »Vel an, min søster, tro du mig,
så høvisk en ridder giver jeg dig.«

19. »Søster, søster, børst dit hår,
så rig en ridder skal du få.«

20. »Glæd dig, et bryllup skal dig gøres,«
under lide,
»så det skal over alt Danmark spør'es.«
Hvor langt ville I,
herr Hogens sønner, udride?