Kvæðasavn

Ridderens runeslag

Annað heiti:
Herr Peder og herr Ole de sad over bord

Uppskrift: DKF 65.
Far til yvirlit yvir allar uppskriftir.

1. Herr Peder og herr Ole de sad over bord;
op under en lind,
De talte så mangt et gammensord.
Op under en lind
der våger allerkæreste min.

2. »Hør det, herr Ole, kære staldbroder min,
hvi tager du dig ej en ægteviv?«

3. »Hvad skal jeg med ægteviv,
så længe jeg har min forgyldte ljud.«

4. »Den jomfru er ikke i verden til,
jeg kan jo dåre med mit spil.«

5. »Jeg sætter i vejen min gangere prud,
du lokker ikke stolt Mette, min brud.«

6. »Jeg sætter i vejen min gangere grå,
i aften skal hun til mit bur gå.«

7. Silde om aftenen duggen faldt på,
da lyster herr Ole sin harpe at slå.

8. Han slog på den harpestreng,
det hørte stolt Mettelille i sin seng.

9. Han slog på de andre små strenge,
stolt Mettelille dvæltes ikke ret længe.

10. Længe lå stolt Mette og tænkte ved sig:
Hvo af mine møer skal jeg tage med mig?

11. Stolt Mettelille og hendes liden hund
så ene ginge de gjennem rosenlund.

12. Stolt Mettelille og hendes liden rakke
så ene ginge de gennem rosenbakke.

13. Hun banked på døren under skind:
»Stat op, herr Ole, og luk mig ind.«

14. »Jeg lukker ingen ind om nat,
thi jeg haver ingen stævnt så brat.«

15. »Jeg lukker ingen ind om sind,
thi jeg haver ingen stævnt herind.«

16. »Stat op, herr Ole, og luk mig ind,
der driver dug over mit skarlagenskind.«

17. »Driver dug over dit skarlagenskind,
så vend det ud, som før vendte ind.«

18. »Imens du ikke vil lukke mig ind,
så lad dine svende følge mig hjem.«

19. »Månen skinner klart alt over hver vrå;
du finder vel vejen hjem at gå.«

20. »Månen skinner klar alt over de tofte,
du finder vel vejen hjem til dine lofte.«

21. »Månen skinner klar alt over de enge,
du finder vel vejen hjem til dine senge.«

22. Stolt Mettelille og hendes liden hund
så ene de ginge gennem rosenlund.

23. Stolt Mettelille og hendes liden rakke
så ene ginge de gennem rosenbakke.

24. Der hun kom til borgeled,
ude stod herr Peder og hviltes derved.

25. »Velkommen stolt Mette, min væne viv,
hvor haver du været ved nattetid?<<

26. »Jeg var mig udgangen i løn
at plukke de blomster gule og grøn.«

27. »Jeg plukked de blomster hvide og røde,
som nu stå i deres fejreste grøde.«

28. »Jeg plukked de blomster gule og blå,
som nu i fejreste blomst monne stå.«

29. »Og der sad jeg den nat så lang
og lytted med fryd til fuglesang.«

30. »Nej, ikke lytted du med fryd til fuglesang,
langt heller lytted du til herr Oles klang.«

31. »Nu haver jeg misted min gangere prud,
for du var mig så utro som brud.«

32. »Du gak til senge, det er mit råd,
hvis jeg skal væne dig huld og tro.«

33. Ingen vidste, hvor hun blev,
enten hun for vejr eller vind bortdrev.

34. Ingen vidste, hvor hun svandt,
før hendes bur i bålet brandt.

35. Herr Peder han sørgede jo så såre,
op under en lind;
her Ole hannem ej møde torde.
Op under en lind
der våger allerkæreste min.