Kvæðasavn

Harpens kraft

Annað heiti:
Herr Peder han rider af gårde

Uppskrift: DKF 66.
Far til yvirlit yvir allar uppskriftir.

1. Herr Peder han rider af gårde,
hans unge brud sørger så såre.

Min hjernens allerkære,
hvorfor sørger I så såre?

2. »Hvad enten sørger du for sadel eller hest,
eller sørger du, for jeg haver dig fæst?«

3. »Og ikke sørger jeg for sadel eller hest,
ej heller fordi du haver mig fæst.«

4. »Hvad enten sørger du, for jeg er ikke rig,
eller sørger du, for jeg er ej din lige?«

5. »Ikke sørger jeg, for du er ikke rig,
ej heller, fordi du er jo min lige.«

6. »Hvad enten sørger du, for din fader er død,
eller sørger du, for du ikke er mø.«

7. »Ikke sørger jeg, for min fader er død,
ej heller fordi jeg er jo mø.«

8. »Jeg sørger, jeg sørger, jeg sørge må,
jeg ved, hvad skæbne jeg skal få.«

9. »Jeg sørger fast mere for breden bro,
thi der faldt i mine søskende to.«

10. »Jeg sørger fast mere for striden strøm,
thi der faldt i mine søskende fem.«

11. »Min kære, I skal hverken sørge eller kvide,
to af mine svende skulle hos dig ride.«

12. »To af mine svende skulle hos dig ride,
selv vil jeg holde i bidsel og bide.«

13. Den jomfru hun red over breden bro,
der snubled hendes hest på fire guldsko.

14. Fire guldsko og fem guldsøm;
den jomfru faldt i striden strøm.

15. Herr Peder taled til liden smådreng:
»Du hent mig hid min harpestreng.«

16. Herr Peder han legte med liste,
småfuglene fulde fra kviste.

17. Den havmand kom fra bunde,
han havde hans brud ved hånde.

18. »Herr Peder, herr Peder, I lege ej mer,
jeg haver nu ingen jomfruer fler.«

19. »Jeg lægger ej ned min harpestreng,
før jeg fanger hendes søskende fem.«

20. Herr Peder han legte igen med liste,
alle småfugle faldt ned af kviste.

21. Den havmand kom fra bunde,
han havde fem jomfruer ved hånde.

22. »Herr Peder, herr Peder, I lege ej mer,
jeg haver nu ingen jomfruer fler.«

23. Herr Peder legte, mens kvinten sprang,
da fik hans harpe en anden klang.

24. Herr Peder han legte, mens kvinten ville slå,
og alle red til bryllup, og ingen red derfra.

25. Thi bruden, som før var stjålen i løn,
hun fødte herr Peder om året en søn.

Min hjertens allerkære,
hvorfor sørger I så såre?