Kvæðasavn

Mimmering Tandt

Onnur heiti:
Memering
Mimmering var den mindste mand

Uppskrift: DKF 10.
Far til yvirlit yvir allar uppskriftir.

1. Mimmering var den mindste mand,
som født var i kong Karls land.

Mine skønneste jomfruer.

2. Førend han blev til verden båren,
da vare hans klæder til ham skårne.

3. Førend han nam at gange,
da bar han brynje hin tunge.

4. Førend han kunne at ride,
da bandt han sværd ved side.

5. Det første, han kunne bære sit sværd,
da var han en kæmpe værd.

6. Så gik han til strande,
som købmænd lå for lande.

7. Han så sig under lide,
hvor en ridder monne ride.

8. Han kom ridende så hastelig fram;
hans hest var som en løve gram.

9. »Hør du ridder favr og fin,
behøver du ikke en liden skjold-dreng

10. »Mig synes, du est både liden og ung,
du kanst ikke bære min brynje tung.«

11. Mimmering vrededes ved det ord,
han slog den ridder fra hest til jord.

12. End gjorde han ham mere men,
han slog hans hoved imod en sten.

13. Så satte han sig op at ride,
med andre kæmper ville han stride.

14. Der han kom i grønnen lund,
der møder hannem Vidrik Verlandsøn.

15. »Vel mødt her, du ridder god,
vil du ikke fægte for en skøn jomfru?«

16. Det svared Vidrik Verlandsøn:
»Jeg møder dig, om jeg er mand.«

17. De fægted i dage, de fægted i to,
ingen af hinanden kunne sejr få.

18. Så svore de sig i staldbrødrelag,
og det skulle vare til dommedag.

19. Hvor skulle det vare en tid så lang,
det kunne ikke vare, til aften kom.

Mine skønneste jomfruer.