De apokryfiske Skrifter - Tilføjelse A til Daniels bog: Susanna (foran Daniel, 1)

Susanna anklages og dømmes

v1  I Babylon boede der en mand, som hed Jojakim. v2  Han giftede sig med en kvinde, som hed Susanna og var datter af Hilkija; hun var meget smuk og frygtede Herren. v3  Også hendes forældre var retfærdige, og de havde oplært deres datter efter Moseloven. v4  Jojakim var meget rig og ejede en park, der lå op til hans hus. Hos ham plejede jøderne at samles, fordi han var den mest ansete af dem alle.

v5  To ældste blandt folket var det år blevet udpeget til dommere; det var om dem, Herren havde sagt: »Lovløshed udgik fra Babylon, fra de ældste, som var dommere og gjaldt for at være dem, der skulle styre folket.« v6  De holdt til i Jojakims hus, og alle, som havde retssager, kom til dem.

v7  Ved middagstid, når folk var gået, plejede Susanna at gå ud og spadsere i sin mands park. v8  De to ældste så hende hver dag komme ud og gå omkring, og de blev grebet af begær efter hende. v9  De lod deres tanker komme på afveje, vendte blikket nedad, ville ikke se mod himlen og huskede ikke på de retfærdige bud. v10  De var begge syge af begær efter hende, men de fortalte ikke hinanden, hvor meget de led, v11  for de skammede sig ved at fortælle, at de begærede at ligge med hende. v12  Og hver dag lurede de ivrigt på at få hende at se.

v13  En dag sagde de til hinanden: »Lad os gå hjem; det er spisetid.« Og da de var kommet udenfor, gik de hver til sit. v14  Men de vendte tilbage og mødtes igen, og da de spurgte hinanden om grunden, indrømmede de deres begær. Derpå aftalte de et tidspunkt, hvor de kunne finde hende alene.

v15  Mens de ventede på en belejlig dag, kom hun engang ud i parken, som hun plejede, kun sammen med to af sine piger, og hun fik lyst til at bade i parken, for det var meget varmt. v16  Der var ingen dér undtagen de to ældste, som havde skjult sig og lå og lurede på hende. v17  Hun sagde til pigerne: »Hent olie og salver til mig, og luk porten til parken, så jeg kan bade.« v18  De gjorde, som hun sagde, lukkede porten til parken og gik ind ad en bagdør for at hente det, hun havde givet dem besked om; de så ikke de ældste, der lå skjult. v19  Men da pigerne var gået ind, rejste de to ældste sig op og løb hen imod hende og sagde: v20  »Se, porten til parken er lukket, og der er ingen, der ser os. Vi begærer dig. Gør, som vi siger, og lig med os. v21  Ellers vil vi vidne imod dig og sige, at en ung mand lå med dig, og at det var derfor, du sendte pigerne bort.« v22  Susanna sukkede og sagde: »Jeg ser ingen udvej! Hvis jeg gør det, bliver det min død, og hvis jeg ikke gør det, kan jeg alligevel ikke slippe fra jer. v23  Jeg vælger at lade være at gøre det. Hellere være prisgivet jer end synde mod Herren!« v24  Så skreg Susanna højt, men også de to ældste råbte op imod hende, v25  og den ene løb hen og åbnede porten til parken. v26  Da folkene i huset hørte råberiet i parken, kom de styrtende ud ad bagdøren for at se, hvad der var sket med hende. v27  Men da de ældste havde givet deres fremstilling, følte tjenerne dyb skam, for aldrig før var noget sådant blevet sagt om Susanna.

v28  Da folket næste dag samledes hos hendes mand Jojakim, kom de to ældste, opfyldt af deres forbryderiske plan mod Susanna om at få hende dømt til døden. De sagde i folkets påhør: v29  »Send bud efter Susanna, Hilkijas datter, som er gift med Jojakim.« Der blev sendt bud efter hende, v30  og hun kom sammen med sine forældre og sine børn og alle sine slægtninge. v31  Susanna var yndig og så dejlig ud, v32  og forbryderne gav befaling om at tage sløret af hende, for at de kunne se sig mætte på hendes skønhed; hun var nemlig tilsløret. v33  Og de, der var sammen med hende, og alle, der så hende, græd. v34  Så stillede de to ældste sig midt blandt folket og lagde hænderne på hovedet af hende; v35  grædende så hun op mod himlen, for af hjertet stolede hun på Herren. v36  De ældste sagde: »Mens vi gik alene omkring i parken, kom hun ud sammen med to piger, låste porten til parken og sendte pigerne bort. v37  En ung mand, der havde holdt sig skjult, kom så hen til hende, og han lagde sig hos hende. v38  Vi befandt os i et hjørne af parken, og da vi så denne lovløse handling og skyndte os hen til dem, v39  så vi, at de lå med hinanden. Ham kunne vi ikke overmande, for han var stærkere end vi, og han åbnede porten og slap væk; v40  hende derimod fik vi fat i og spurgte, hvem den unge mand var, v41  men hun ville ikke fortælle os det. Dette er vi vidner på.« Og forsamlingen troede dem, da de var folkets ældste og dommere, og man dømte hende til døden.

Susanna reddes af Daniel

v42  Da råbte Susanna med høj røst: »Evige Gud, du som kender de skjulte ting, du som ved alt, før det sker, v43  du ved, at de har vidnet falsk imod mig. Og nu skal jeg dø, selv om jeg ikke har gjort noget af det, som de mænd her i deres ondskab beskylder mig for.« v44  Og Herren bønhørte hende. v45  Da hun blev ført bort for at blive henrettet, vakte Gud den hellige ånd i en ung mand, som hed Daniel, v46  og han råbte højt: »Jeg er uskyldig i denne kvindes blod.« v47  Alle vendte sig mod ham og sagde: »Hvad er det, du siger?« v48  Så stillede han sig midt blandt dem og sagde: »Er I virkelig så tåbelige, israelitter? Uden at have holdt forhør og uden at vide noget sikkert har I dømt en israelitisk kvinde! v49  Vend tilbage til retssalen, for de mænd her har vidnet falsk mod hende.«

v50  De vendte alle hurtigt tilbage, og de ældste sagde til ham: »Kom og sæt dig hos os, og lad os høre, hvad du har at sige, for Gud har givet dig myndighed som en ældste.« v51  Daniel sagde til dem: »Adskil dem, og hold dem langt fra hinanden, så vil jeg forhøre dem.« v52  Da man havde skilt dem fra hinanden, kaldte han den ene til sig og sagde til ham: »Du, som har henlevet dine dage i ondskab, nu rammes du af de synder, du tidligere begik, v53  når du fældede uretfærdige domme og dømte de uskyldige, men frikendte de skyldige, skønt Herren har sagt: 'Vold ikke uskyldiges og retfærdiges død.' v54  Hvis du altså har set denne kvinde, så sig mig: Under hvilket træ så du dem have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under et mastikstræ.« v55  Da sagde Daniel: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel, som allerede har fået befaling fra Gud, vil hugge dig midt over.« v56  Så sendte han ham bort og befalede, at den anden skulle føres ind. Han sagde til ham: »Du, som er efterkommer af Kana'an – ikke af Juda –, skønheden har forledt dig, og begæret har ført dit hjerte på afveje. v57  Sådan har I båret jer ad over for Israels døtre, og af frygt har de haft omgang med jer, men denne Judas datter er ikke gået med til jeres lovløse handling. v58  Sig mig nu: Under hvilket træ greb du dem i at have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under en steneg.« v59  Da sagde Daniel til ham: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel står rede med sværdet for at skære dig midt over, så han kan gøre det af med jer begge.« v60  Hele forsamlingen råbte med høj røst og priste Gud, som frelser dem, der sætter deres håb til ham. v61  De vendte sig mod de to ældste, fordi Daniel på grundlag af deres eget udsagn havde afsløret dem som falske vidner, og man gjorde mod dem, som de havde planlagt at gøre mod deres næste: v62  Man handlede efter Moseloven og henrettede dem. Sådan blev uskyldigt blod reddet den dag.

v63  Hilkija og hans hustru lovpriste Gud for deres datter, sammen med hendes mand Jojakim og alle deres slægtninge, fordi der ikke var fundet noget skændigt ved hende. v64  Og Daniel var fra den dag højt anset i folket.

Danska brúðarvísan Isaaks giftermaal (I ærlige brudefolk giver paa akt) er, eins og aðrir sálmar frá hesum tíðarskeiðinum, ein beinleiðis endurforteljing av 24. kapitli í fyrstu Mósubók. Her er hetta í danskari týðing:

v1  Abraham var blevet gammel, højt oppe i årene, og Herren havde velsignet ham på alle måder. v2  Nu sagde Abraham til sin træl, den ældste i hans hus, ham som stod for alt, hvad han ejede: »Læg din hånd under min lænd, v3  så vil jeg tage dig i ed ved Herren, himlens og jordens Gud, på, at du ikke må tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her, hvor jeg bor. v4  Men du skal rejse til mit land og min slægt og hente en kone til min søn Isak.« v5  Trællen sagde til ham: »Måske vil kvinden ikke følge med til landet her; skal jeg så bringe din søn tilbage til det land, du forlod?« v6  Men Abraham svarede: »Vogt dig for at bringe min søn tilbage dertil! v7  Herren, himlens Gud, som tog mig fra min fars hus og fra mit fædreland, og som talte til mig og tilsvor mig, at han ville give dette land til mine efterkommere, han vil sende sin engel foran dig, så du kan hente en kone til min søn derfra. v8  Hvis kvinden ikke vil følge med, er du løst fra din ed til mig. Men du må ikke bringe min søn tilbage dertil!« v9  Så lagde trællen hånden under sin herre Abrahams lænd og gav ham sin ed på det.

v10  Trællen tog nu ti af sin herres kameler, og han tog alt godt med fra sin herre. Så begav han sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim. v11  Ved brønden uden for byen lod han kamelerne lægge sig; det var hen imod aften, ved den tid kvinderne går ud for at hente vand. v12  Så bad han: »Herre, min herre Abrahams Gud, vis den godhed mod min herre Abraham, at det må lykkes for mig i dag. v13  Her står jeg ved kilden, hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand. v14  Når jeg nu siger til en pige: Ræk mig krukken, så jeg kan få noget at drikke, og hun svarer: Drik bare! Jeg vil også give dine kameler vand, så er det hende, du har bestemt til din tjener Isak. På den måde kan jeg vide, at du viser godhed mod min herre.«

v15  Næppe havde han sagt det, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun var datter af Betuel, som var søn af Milka, der var gift med Abrahams bror Nakor. v16  Pigen var meget smuk. Hun var jomfru og havde aldrig været sammen med en mand. Hun gik ned til kilden, fyldte sin krukke og gik op igen. v17  Trællen løb hende i møde og sagde: »Giv mig noget at drikke af krukken.« v18  Hun svarede: »Drik, herre!« og tog hurtigt krukken ned i hånden og lod ham drikke. v19  Da han havde slukket sin tørst, sagde hun: »Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så de kan få slukket deres tørst.« v20  Hurtigt tømte hun krukken i truget og løb tilbage til brønden og øste vand op til alle hans kameler. v21  Manden stod tavs og betragtede hende for at se, om Herren havde ladet hans ærinde lykkes eller ej. v22  Da kamelerne havde slukket deres tørst, tog manden en næsering af guld, der vejede en beka, og to armringe af guld, der vejede ti sekel; dem satte han på hendes arme. v23  Så sagde han til hende: »Sig mig, hvem du er datter af! Er der plads til, at vi kan overnatte i din fars hus?« v24  Hun svarede: »Jeg er datter af Betuel, som Milka fødte Nakor.« v25  Og hun fortsatte: »Vi har rigeligt strå og foder, og der er også plads til at overnatte.« v26  Da bøjede manden sig dybt for Herren v27  og sagde: »Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han ikke har svigtet sin godhed og trofasthed mod min herre. Herren har ført mig ad vejen til min herres brors hus.«

v28  Pigen løb hjem og fortalte sin mors familie, hvad der var sket. v29  Rebekka havde en bror, der hed Laban. Han løb ud til manden ude ved kilden. v30  Da han havde set næseringen og armringene på sin søsters arme, og da han havde hørt sin søster Rebekka fortælle, hvad manden havde sagt til hende, gik han ud til manden, der stadig stod med kamelerne ved kilden. v31  Han sagde: »Kom, du Herrens velsignede! Hvorfor står du herude, når jeg har ryddet op i huset og gjort plads til kamelerne?« v32  Så kom manden med hjem og læssede af kamelerne. Han fik strå og foder til kamelerne, og han fik vand, så han selv og de mænd, der var med ham, kunne vaske støvet af fødderne. v33  Så blev der sat mad frem for ham, men han sagde: »Jeg vil ikke spise, før jeg har fortalt, hvad mit ærinde er.« »Fortæl,« sagde Laban. v34  Så sagde han: »Jeg er Abrahams træl. v35  Herren har velsignet min herre, og han er blevet meget velstående. Han har givet ham får og køer, sølv og guld, trælle og trælkvinder, kameler og æsler. v36  Min herres hustru Sara har født ham en søn i sin alderdom, og ham har han overladt alt, hvad han ejer. v37  Min herre tog mig i ed og sagde: Du må ikke tage en kone til min søn blandt de kana'anæiske kvinder her i landet, hvor jeg bor. v38  Men du skal rejse til min fars hus og min slægt og hente en kone til min søn. v39  Jeg sagde til min herre: Måske vil kvinden ikke følge med, v40  men han svarede: Herren, for hvis ansigt jeg vandrer, vil sende sin engel med dig og lade dit ærinde lykkes, så du tager en kone til min søn fra min slægt og min fars hus. v41  Men du skal være løst fra eden til mig, hvis du kommer til min slægt, og de ikke vil lade dig få hende. Så er du løst fra eden til mig. v42  Da jeg i dag kom til kilden, bad jeg: Herre, min herre Abrahams Gud! Gid du dog ville lade mit ærinde lykkes! v43  Her står jeg ved kilden. Når der kommer en pige for at hente vand, og jeg siger til hende: Giv mig noget at drikke af krukken, v44  og hun svarer mig: Drik du bare! Jeg vil også øse vand op til dine kameler, så er det hende, Herren har bestemt til min herres søn. v45  Næppe havde jeg sagt dette ved mig selv, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. Hun gik ned til kilden og øste vand, og jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke! v46  Hun tog hurtigt krukken ned og sagde: Drik! Jeg vil også give dine kameler vand. Jeg drak så, og hun gav også kamelerne vand. v47  Jeg spurgte hende, hvem hun var datter af, og hun svarede, at hun var datter af Betuel, som Milka fødte Nakor. Så satte jeg næseringen i hendes næse og armringene på hendes arme. v48  Jeg bøjede mig dybt for Herren, og jeg priste Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han havde ført mig ad den rette vej, så jeg kunne hente min herres brordatter til hans søn. v49  Lad mig nu vide, om I vil vise godhed og trofasthed mod min herre eller ej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.«

v50  Laban og Betuel svarede: »Dette kommer fra Herren. Vi kan intet sige til det! v51  Dér har du Rebekka, tag hende med og rejs hjem, så din herres søn kan få hende til kone, sådan som Herren har bestemt.« v52  Da Abrahams træl hørte deres ord, kastede han sig til jorden for Herren. v53  Derpå tog han sølvsmykker og guldsmykker og klæder frem og gav Rebekka dem. Hendes bror og hendes mor gav han kostbare gaver. v54  Da han og hans mænd havde spist og drukket, overnattede de, og da de stod op næste morgen, sagde han: »Lad mig rejse hjem til min herre.« v55  Hendes bror og hendes mor sagde: »Lad pigen blive hos os en halv snes dage; derefter kan hun rejse.« v56  Men han svarede: »I må ikke sinke mig nu, da Herren har ladet mit ærinde lykkes. Lad mig rejse hjem til min herre.« v57  De svarede: »Lad os kalde på pigen og spørge hende selv.« v58  De kaldte på Rebekka og spurgte hende, om hun ville rejse med manden, og hun sagde ja. v59  Så tog de afsked med deres søster Rebekka og hendes amme og med Abrahams træl og hans mænd. v60  De velsignede Rebekka og sagde til hende: »Måtte du, vor søster, blive til titusinders tusinder og dine efterkommere erobre deres fjenders porte!« v61  Så satte Rebekka og hendes piger sig op på kamelerne og red bag efter manden. Trællen tog Rebekka med og drog hjem.

v62  Isak var kommet fra Be'er-Lahaj-Ro'i; han boede i Sydlandet. v63  Isak gik tur ud i marken ved aftenstid, og da han så op, fik han øje på nogle kameler, der kom mod ham. v64  Da Rebekka fik øje på Isak, lod hun sig glide ned fra kamelen v65  og spurgte trællen: »Hvem er den mand, som kommer os i møde dér på marken?« Trællen svarede: »Det er min herre,« og så dækkede hun sit ansigt med et slør. v66  Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde gjort, v67  og Isak førte Rebekka ind i sin mor Saras telt og tog hende til kone. Isak elskede hende og kom over sin mors død.

Danska brúðarvísan Isaaks giftermaal (I ærlige brudefolk giver paa akt) er, eins og aðrir sálmar frá hesum tíðarskeiðinum, ein beinleiðis endurforteljing av 24. kapitli í fyrstu Mósubók. Her er hetta í týðing Jákups Dahls:

v1 Ábraham var nú gamal og nógv til árs; og Harrin hevði vælsignað Ábraham í øllum lutum. v2 Tá segði Ábraham við húskall sín, ið var elstur í húsi hansara og ráddi fyri øllum, sum hann átti: »Legg tú hond tína undir lendar mínar v3 og svør mær við Harran, Guð himins og jarðar, at tú ikki vilt taka syni mínum konu av døtrum Kánáanita, sum eg búgvi millum; v4 men tú skalt fara til føðiland og ættarfólk mítt og taka Ísaki, syni mínum, konu haðan!« v5 Tá mælti húskallurin við hann: »Um nú gentan ikki vil fylgja mær aftur í hetta land, eigi eg tá at fara við syni tínum í tað land, sum tú fórt frá?« v6 Men Ábraham svaraði honum: »Vara teg væl fyri at flyta son mín aftur hagar! v7 Harrin, Guð himinsins, sum tók meg úr húsi faðirs míns og úr heimlandi mínum, hann sum hevur talað til mín, svorið mær og sagt: »Tínum eftirkomarum vil eg geva hetta landið,« hann vil senda eingil sín undan tær, so at tú kanst fáa syni mínum konu haðan. v8 Og vil gentan ikki koma við tær, tá ert tú leysur frá eiðinum. Men íð hvussu er, mást tú ikki flyta son mín aftur hagar.« v9 Tá legði húskallurin hondina undir lendar Ábrahams, húsbónda síns, og svór honum hetta.

v10 Síðan tók húskallurin tíggju av kamelum húsbónda síns og alskyns dýrgripir, ið húsbóndi hansara átti, og helt avstað til Nákors bygd í Áram-Náharáim. v11 Men um kvøldið um tað mundið, tá ið genturnar vóru vanar at fara út eftir vatni, læt hann kamelarnar leggja seg niður við brunnin uttan fyri bygdina. v12 Og hann tók at biðja: »Harri, Guð Ábrahams, húsbónda míns, lat nú ferð mína eydnast og sýn kærleika móti Ábrahami, húsbónda mínum! v13 Her standi eg við brunnin, og genturnar úr bygdini koma út higar eftir vatni. v14 Tá ið eg nú biði eina teirra geva mær vatn at drekka, og hon tá sigur: »Drekk tú, og eg skal eisini brynna kamelum tínum,« lat hana tá vera gentuna, sum tú hevur ætlað Ísaki, tænara tínum. Av hesum man eg tá kenna, at tú sýnir kærleika móti húsbónda mínum!«

v15 Men áður enn hann hevði endað bøn sína, sí, tá kom Rebekka, dóttir Betuels, sonar Milku, konu Nákors, bróður Ábrahams, og hon hevði krukku sína á økslini; v16 gentan var frálíka fríð í ásjón, moyggj og enn ikki nortin av nøkrum manni; hon fór niður í brunnin, fylti krukku sína og kom síðan uppaftur. v17 Tá fór húskallurin rennandi ímóti henni og mælti: »Gev mær ein vatnsopa at drekka úr krukku tíni!« v18 Hon svaraði: »Drekk, harri mín,« og tók alt í einum krukkuna niður av økslini í hond sína og gav honum at drekka. v19 Og tá ið hon hevði givið honum at drekka, segði hon: »Eisini kamelum tínum vil eg geva vatn, til teir hava drukkið seg ótystar.« v20 Og skundisliga stoytti hon úr krukku síni upp í vatntrogið, leyp niður aftur í brunnin at oysa og oysti øllum kamelum hansara vatn. v21 Men maðurin stóð og eygleiddi hana tigandi til tess at komast eftir, um Harrin hevði latið ferð hansara eydnast ella ikki. v22 Og tá ið kamelarnir vóru lidnir at drekka, tók hann fram nasaring av gulli, ið vá hálvan sikul, og dró á armar hennara gullringar tveir, ið vógu tíggju siklar í gulli. v23 Síðan mælti hann: »Sig mær, hvørs dóttir tú ert, og um tað er rúm í húsi faðirs tíns at hýsa okkum í nátt?« v24 Hon svaraði honum: »Eg eri dóttir Betuels, sonar Milku, ið hon føddi Nákori.« v25 Og hon segði við hann: »Vit hava bæði hálm og fóður og rúm fyri gestir.« v26 Tá lútaði maðurin djúpt og tilbað Harran v27 og mælti: »Lovaður veri Harrin, Guð Ábrahams, húsbónda míns, ið ikki hevur lætt av miskunn og trúfesti síni móti húsbónda mínum! Meg hevur Harrin leitt beina leið at húsi frænda húsbónda míns.«

v28 Gentan leyp nú heim í hús móður sínar at siga frá tí, ið til hevði borist. v29 Men Rebekka átti bróður, Lában at navni. v30 Tá ið hann sá nasaringin og ringarnar á ørmum systur sínar og hoyrdi Rebekku, systur sína, siga frá, hvat maðurin hevði sagt fyri henni, rann hann út til mannin við brunnin; og tá ið hann var komin út hagar og sá mannin enn standa hjá kamelunum við brunnin, v31 segði hann við hann: »Kom, tú vælsignaði av Harranum! Hví stendur tú her úti? Eg havi búgvið húsið til og gjørt rúm fyri kamelum tínum.« v32 Maðurin kom nú til húsa; og Lában tók sær av kamelunum, gav teimum hálm og fóður og fekk manninum vatn til at tváa føtur sínar og føtur teirra, ið við honum vóru. v33 Og matur varð settur fyri hann; men hann segði: »Ikki vil eg bragda mat, fyrr enn eg havi borið upp ørindi mítt.« Hann svaraði: »Tala!« v34 Og hann mælti: »Eg eri húskallur Ábrahams. v35 Harrin hevur ríkliga vælsignað húsbónda mín, so at hann er vorðin múgvandi maður; og hann hevur givið honum smalur og stórdýr, silvur og gull, trælir og trælkvendi, kamelar og asnar. v36 Og Sára, kona húsbónda míns, hevur føtt honum son í ellisárum hans, og honum hevur hann givið alt, sum hann eigur. v37 Og húsbóndi mín tók av mær eið og segði: »Tú mást ikki taka syni mínum konu av døtrum Kánáanita, sum eg búgvi í landinum hjá; v38 heldur skalt tú fara í hús faðirs míns til frænda mína og taka syni mínum konu haðan!« v39 Eg segði tá við húsbónda mín: »Vera má, at gentan ikki vil koma við mær.« v40 Men hann svaraði: »Harrin, fyri hvørs ásjón eg gangi, man senda eingil sín við tær og lata ferð tína eydnast, so at tú fært syni mínum konu av ættfólki mínum úr húsi faðirs míns. v41 Kemur tú til ættfólk mítt, tá skalt tú verða leysur frá eiðinum. Og vilja teir ikki geva tær hana, ert tú eisini leysur frá tí eiði, sum eg taki av tær.« v42 Tá ið eg nú í dag kom at brunninum, bað eg soleiðis: »Harri, Guð Ábrahams, húsbónda míns, gævi tú letur hesa ferð eydnast, sum eg eri á!« v43 Sí, her standi eg við brunnin; kemur nú einhvør genta út eftir vatni, og eg sigi við hana: »Gev mær vatnsopa at drekka úr krukku tíni,« v44 og hon tá sigur við meg: »Bæði tær og kamelum tínum vil eg geva at drekka,« lat hana tá vera ta konu, ið Harrin hevur ætlað syni húsbónda míns!« v45 Men áður enn eg hevði endað hesa røðu við sjálvan meg, sí, tá kom Rebekka út við krukku síni á økslini, steig niður í brunnin og bar vatn upp. Eg segði tá við hana: »Gev mær eitt sindur at drekka!« v46 Beinanvegin tók hon krukku sína niður av økslini og segði: »Drekk tú, og eisini kamelum tínum skal eg brynna!« Síðan drakk eg; og hon brynti eisini kamelum mínum. v47 Síðan spurdi eg hana: »Hvørs dóttir ert tú?« Hon svaraði: »Dóttir Betuels, sonar Nákors, ið Milka føddi honum.« Tá setti eg ringin í nøs hennara og dró ringar á armar hennara. v48 Eg lútaði tá til jarðar og tilbað Harran. Eg lovaði Harranum, Guði Ábrahams, húsbónda míns, fyri at hann hevði leitt meg á rætta leið, so at eg kundi taka bróðurdóttur húsbónda míns syni hansara til konu. v49 Vilja tit nú sýna húsbónda mínum góðvild og trúfesti, so sigið mær tað. Og vilja tit tað ikki, so sigið mær tað eisini, so at eg má hava nakað at fara eftir.«

v50 Tá svaraðu Lában og Betuel og søgdu: »Frá Harranum man hetta vera; vit kunnu einki gera tær, hvørki ilt ella gott. v51 Her hevur tú Rebekku, far avstað við henni, at hon má verða kona sonar húsbónda tíns, eins og Harrin hevur sagt!« v52 Tá ið húskallur Ábrahams hoyrdi hetta, lútaði hann til jarðar fyri Harranum. v53 Og húskallurin tók fram gripir av silvuri, gulli og klæði og gav Rebekku; somuleiðis gav hann bróður og móður hennara gersimar. v54 Síðan ótu og drukku teir, hann og fylgisneytar hans, og gistu har um náttina, og tá ið teir morgunin eftir komu upp, mælti hann: »Latið meg nú fara heim til húsbónda míns!« v55 Men bróðir hennara og móðir søgdu: »Loyv gentuni at verða enn einar tíggju dagar hjá okkum. Síðan má hon fara!« v56 Men hann svaraði teimum: »Haldið mær ikki aftur; Harrin hevur latið ferð mína eydnast; so latið meg nú sleppa heim aftur til húsbónda míns!« v57 Tá søgdu tey: »Vit skulu rópa gentuna og spyrja hana sjálva.« v58 Tey rópaðu tá Rebekku og søgdu við hana: »Vilt tú fara við hesum manni?« Hon svaraði: »Ja, eg vil fara.« v59 Tá lótu tey Rebekku, systur sína, og fostru hennara, fara við húskalli Ábrahams og monnum hans. v60 Og tey vælsignaðu Rebekku og søgdu við hana: »Gævi at systir vár verði at túsundum tíggju túsunda, og at eftirkomarar tínir hertaka borgarlið fígginda sína!« v61 Síðan settust Rebekka og fylgismoyggjar hennara á kamelbak og fóru aftan á mannin; og húskallurin tók Rebekku við sær og fór leið sína.

v62 Tess ámillum var Ísakur farin í oyðimørkina við Lákai-Roi brunnin og dvaldist har á suðurlandinum. v63 Eitt kvøldið fór hann út á víðavang at biðja; og tá hann hugdi upp og leit seg um, sí, tá komu har nakrir kamelar. v64 Og tá ið Rebekka hugdi upp og bar eyga við Ísak, fór hon niður av kamelinum; v65 og hon spurdi húskallin: »Hvør er hasin maður, ið kemur móti okkum har á markini?« Hann svaraði: »Hatta er húsbóndi mín.« Tá tók hon slør sítt og huldi seg. v66 Síðan segði húskallurin Ísaki frá øllum tí, sum hann hevði gjørt. v67 Tá leiddi Ísakur hana inn í tjaldið hjá Sáru, móður síni, og tók hana til konu; og hann legði ástir við hana. Soleiðis varð Ísakur uggaður eftir lívlát móður sínar.

Tutl hevur givið út 19 fløgur við Dansifelagnum í Havn í røðini Føroyskur dansur, og hesar fáast til keyps frá Tutl. Innihaldið er lýst niðanfyri.

Føroyskur dansur, 1 (SHD101)

  • Runtsival stríðið, Martin Tórgarð skipar
  • Svend Vonved, Niels á Velbastað skipar

Føroyskur dansur, 2 (SHD101)

  • Sigmundar kvæði (eldra), Sigmund í Hoyvík skipar
  • Vilmunds kvæði, Birgir Djurhuus skipar
  • Leivur Øssurssonar kvæði, Wentzel Kamban skipar

Føroyskur dansur, 3 (SHD102)

  • Dvørgamoy I, Leivur Danielsen skipar
  • Kong Sverke, Heini Mortensen skipar
  • Kópa kvæði, Brynjálvur Lamhauge skipar

Føroyskur dansur, 4 (SHD102)

  • Vaagen, Hákun Jacobsen skipar
  • Tístram, Sigmund í Hoyvík skipar
  • Risin á Leittrabergi, Janus Brix Kamban skipar

Føroyskur dansur, 5 (SHD103)

  • Jallgríms kvæði, Niels á Velbastað skipar
  • Ormurin langi, Høgni Mohr skipar
  • Burmand, Leivur Danielsen skipar

Føroyskur dansur, 6 (SHD103)

  • Gongu-Rólvs kvæði, Jens Jacobsen skipar
  • Tróndar kvæði, Hákun Jacobsen skipar
  • Hin føroyski dansurin, Sigmund í Hoyvík skipar

Føroyskur dansur, 7 (SHD104)

  • Frúgvin Margreta, Sigmund í Hoyvík skipar
  • Harra Pætur og Elinborg, Matrin Tórgarð skipar

Føroyskur dansur, 8 (SHD104)

  • Der bor en jarl i Engeland, Niels á Velbastað skipar
  • Viljorm Kornus, Randi Jacobsen skipar

Føroyskur dansur, 9 (SHD105)

  • Grái táttur, Hákun Jacobsen skipar
  • Jatvards ríma, Birgir Djurhuus skipar

Føroyskur dansur, 10 (SHD105)

  • Hafburd konge og Sivard konge, Martin Tórgarð skipar
  • Ragnarlykkja, Niels á Velbastað skipar

Føroyskur dansur, 11 (SHD106)

  • Regin smiður, Birgir Djurhuus skipar

Føroyskur dansur, 12 og 13 (SHD106)

  • Brynhildar táttur, Høgni Mohr skipar

Føroyskur dansur, 14 og 15 (SHD106)

  • Høgna táttur, Niels á Velbastað skipar

Føroyskur dansur, 16 (SHD107)

  • Finnur hin fríði, Wenzel Kamban skipar
  • Det er i nat en vågenat, Birgir Djurhuus skipar
  • Bróka táttur, Heini Mortensen skipar
  • Seyðamaðurin á Sondum, Kjartan Atlason skipar

Føroyskur dansur, 17 (SHD107)

  • Brúsajøkil, Niels á Velbastað skipar
  • Ribolt er en grevesøn, Niels á Velbastað skipar
  • Stærke Tidrik bor sig ud i Beren, Sigmund í Hoyvík skipar

Føroyskur dansur, 18 (SHD108)

  • Ámunds ríma, Wentzel Kamban skipar
  • Fípan Fagra, Niels á Velbastað skipar
  • Bøhmerlands dronningen, Martin Tórgarð skipar
  • Jómsvíkingar, Niels á Velbastað

Føroyskur dansur, 19 (SHD108)

  • Ebbe Skammelsøn, Høgni Mohr skipar
  • Kong Hans, Niels á Velbastað skipar
  • Fisken tager sin føde i vand, Hilmar Kass skipar

Harumframt hevur Tutl givið út tvær útgávur við DVDum.

Føroyskur dansur (2 DVDir - SHD100) - brot úr 17 kvæðum

DVD 1:

  • Gongurólvs kvæði, Hákun Jacobsen skipar
  • Kjartan Ólavsson, Janus Brix Kamban skipar
  • Sigmund Brestissons kvæði, Sigmundur í Hoyvík skipar
  • De røvere tolv, Martin Tórgarð skipar
  • Det var unge kong Sverke, Heini Mortensen skipar
  • Gudbrands kvæði, Reimar Djurhuus skipar
  • Dvørgamoy III, Leivur Danielsen skipar
  • Vilmunds kvæði, Birgir Djurhuus skipar
  • Svend Vonved, Niels á Velbastað skipar

DVD 2:

  • Risin á Leittrabergi, Janus Brix Kamban skipar
  • Jallgríms kvæði, Niels á Velbastað skipar
  • Brestis kvæði, Hákun Jacobsen skipar
  • Brúsajøkil, Niels á Velbastað skipar
  • Flóvin Bænadiktsson, Birgir Djurhuus skipar
  • Brókar táttur, Heini Mortensen skipar
  • Finnur hin fríði, Wentzel Kamban skipar
  • Burnaman, Leivur Danielsen skipar

Brúðarvísurnar (1 DVD og 2 CDir - SHD109) - fullfíggjað kvæði og vísur

  • Várharra hann segði, Heini Mortensen skipar (DVD og CD 1)
  • Kong Hans, Niels á Velbastað skipar (DVD og CD 1)
  • Leivur Øssursson, Wentzel Kamban skipar (DVD og CD 1)
  • I ærlige brudefolk, Janus Brix Kamban skipar (DVD og CD 2)
  • Harra Pætur og Elinborg, Birgir Djurhuus skipar (DVD og CD 2)
  • Fisken tager sin føde i vand, Niels á Velbastað skipar (DVD og CD 2)

Dansifelagið í Havn hevur í nógv ár gjørt upptøkur til Sjónvarpið (Sjónvarp Føroya og seinni sjónvarpið hjá Kringvarp Føroya) umframt ein DVD við brúðardansi, ið felagið sjálvt hevur staðið fyri. Her verða vanliga tikin brot - eini 20-30 ørindi - úr onkrum kvæði sum hevur verið á skránni tann veturin. Hesar upptøkur verða síðani sendar annað jólakvøld, Ólavsøkuaftan og Ólavsøkudag. Upptøkurnar frá 2003 og 2004 eru komnar út á DVD. Her er eitt yvirlit yvir nakrar av upptøkunum.

Upptøkur, 2015

  • I ærlige brudefolk, Janus Brix Kamban skipar
  • Kong Hans, Niels á Velbastað skipar
  • Leivur Øssursson, Wentzel Kamban skipar
  • Vár Harra hann segði, Heini Mortensen skipar
  • Fisken tager sin føde i vand, Niels á Velbastað skipar
  • Harra Pætur og Elinborg, Birgir Djurhuus skipar

Upptøkur, 2014

Upptøkur, 2013

Upptøkur, 2012

  • Brestis kvæði, Gunnar Restorff skipar (sent 26/12/12)
  • Grái táttur, Hákun Jacobsen skipar (sent 26/12/12)
  • Viljorm Kornus, Randi Á. Jacobsen skipar (sent 26/12/12)
  • Sigmunds kvæði, eldra (fyrsti táttur), Birgir Djurhuus skipar (sent 29/7/12)
  • Gorplands kvæði, Jóhannis Joensen skipar (sent 29/7/12)
  • Gunnleygs kvæði, Hákun Jacobsen skipar (sent 29/7/12)
  • Oddvalds ríma, Heini Mortensen skipar (sent 28/7/12)
  • Grettirs kvæði, Wentzel Kamban skipar (sent 28/7/12)
  • Herr Lovmand, Niels á Velbastað skipar (sent 28/7/12)

Upptøkur, 2011

  • Kópa kvæði, Brynjálvur Lamhauge skipar (sent 26/12/11)
  • Sigmunds vise, Kjartan Atlason skipar (sent 26/12/11)
  • Fípan Fagra, Niels á Velbastað skipar (sent 26/12/11)
  • Tístrams táttur, Janus úr Dímun skipar (sent 29/7/11)
  • Hafburd konge og Sivard konge, Niels á Velbastað skipar (sent 29/7/11)
  • Hoybera tátturin, Janus Brix Kamban skipar (sent 29/7/11)
  • Kong Hans, Niels á Velbastað skipar (sent 28/7/11)
  • Kongen råder for borgen, Birgir Djurhuus skipar (sent 28/7/11)
  • Jómsvíkinga kvæði, Róald Johannesen skipar (sent 28/7/11)

Upptøkur, 2010

  • Fisken tager sin føde i vand, Janus úr Dímun skipar (sent 26/12/10)
  • Dvørgamoy I, Leivur Danielsen skipar (sent 26/12/10)
  • Flóvants ríma, Heini Mortensen skipar (sent 26/12/10)
  • Margretu kvæði, Niels á Velbastað skipar
  • Ribolt er en grevesøn, Niels á Velbastað skipar
  • Gudbrands kvæði, Heini Mortensen skipar
  • Seyðamaðurin á Sondum, Kjartan Atlason skipar
  • Sigmunds kvæði yngra Janus Brix Kamban skipar
  • Jøkils kvæði, Hákun Jacobsen skipar
  • Det er i nat en vågenat, Birgir Djurhuus skipar

Upptøkur, 2008

  • Runtsival stríð, Martin Tórgarð skipar (sent 28/7/8)
  • Harra Pætur og Elinborg, Birgir Djurhuus skipar (sent 28/7/8)
  • Blakman konge, Heini Mortensen skipar (sent 28/7/8)

Upptøkur, 2007

  • Skrímsla, Brynjálvur Lamhauge skipar (sent 29/7/7)
  • Harra Pætur og Elinborg, Birgir Djurhuus skipar (sent 29/7/7)
  • Blakman, Heini Mortensen skipar (sent 29/7/7)
  • Vaagen, Hákun Jacobsen skipar (sent 28/7/7)
  • Spanialand og Myklegaard, Niels á Velbastað skipar (sent 28/7/7)
  • Ormurin langi (fyrri táttur), Janus Brix Kamban skipar (sent 28/7/7)

Upptøkur, 2004

  • Risin á Leittrabergi, Janus Brix Kamban skipar
  • Jallgríms kvæði, Niels á Velbastað skipar
  • Brestis kvæði, Hákun Jacobsen skipar
  • Brúsajøkil, Niels á Velbastað skipar
  • Flóvin Bænadiktsson, Birgir Djurhuus skipar
  • Brókar táttur, Heini Mortensen skipar
  • Finnur hin Fríði, Wentzel Kamban skipar
  • Burnaman, Leivur Danielsen skipar

Upptøkur, 2003

  • Gongurólvs kvæði, Hákun Jacobsen skipar
  • Kjartan Ólavsson, Janus Brix Kamban skipar
  • Sigmund Brestissons kvæði (Sigmunds kvæði, eldra) - helvtin av øðrum og triðja tátti, Sigmundur í Hoyvík skipar
  • De røvere tolv, Martin Tórgarð skipar
  • Kong Sverke, Heini Mortensen skipar
  • Gudbrands kvæði, Reimar Djurhuus skipar
  • Dvørgamoy III, Leivur Danielsen skipar
  • Vilmunds kvæði, Birgir Djurhuus skipar
  • Svend Vonved, Niels á Velbastað skipar

Her finna tit vegleiðandi skráirnar fyri dansin í Hornahúsunum og barnadansin í Norðurlandahúsinum. Um broytingar eru, so verða skráirnar dagførdar samsvarandi. Eisini eru eldri skráir at finna. Meiri nágreiniligt:

  1. Skipan fyri Dansifelagið í Havn
  2. Nevndin
  3. Hornahúsini
  4. Kvæðasavn
  5. Creating Your Site
  • You are here:  
  • Home
  • Uncategorised